Hvis du er på udkig efter et vintage ur med en vigtig plads i urhistorien og en stærk forbindelse til Danmark, så har du fundet det helt rette ur.
Universal Geneve var et af Schweiz absolutte topmærker, som udmærkede sig ved at producere ure, der stadig den dag i dag repræsenterer noget af det ypperste, urmageri kan tilbyde.
I 1953 hyrede Universal Geneve en ung Gerald Genta til at designe deres næste ur. Hvis du ikke ved, hvem det er, så er det såmænd bare en af de mest indflydelsesrige urdesignere nogensinde. Genta stod bag ikoniske designs som Omegas Constellation, Audemars Piguets Royal Oak og ikke mindst Patek Phillipes Nautilus.
Men før alle disse designs startede han altså sin rejse hos Universal Geneve, som ønskede at producere et helt specielt ur. Det forholdt sig nemlig sådan, at SAS (ja, luftfartsselskabet) var de første til at flyve uden stop på den interkontinentale strækning mellem Europa og USA fra bl.a. København. Turen gik over Nordpolen og det stillede helt specielle krav til piloternes ure, som ikke måtte blive upræcise på baggrund af de stærke magnetfelter på Jordens absolutte nordpunkt. Og så blev Polerouteren født, som tog sit navn netop efter flyvningernes rute.
Polerouter-urene er vigtige i urhistorien og derfor også eftertragtede blandt samlere. Samtidig er Universal Geneve for nyligt blevet købt af virksomheden, som også står bag Breitling og relanceres i 2026. Der er således god chance for, at mærket får en renæssance, hvilket kan gøre vintage-modellerne endnu mere eftertragtede.
Mærke: Universal Geneve
Model: Polerouter
Materiale: Guldkappe
Årgang: 1960'erne
Værk: Mekanisk m. automatisk optræk
Diameter: 35 mm u. krone
top of page
Varenr.: 25291
23.995,00krPris
Har du spørgsmål til dette ur?
Se flere ure
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.
bottom of page


