Her er noget, vi ikke ser hver dag. Faktisk har vi hos Cph Vintage Watches ikke tidligere haft lige netop denne type vintage Constellation på lager. Det skyldes ikke mindst, at der af denne større type blev lavet langt langt færre ure.
Med sine 37mm i diameter er det markant større og mere moderne end lignende ure fra samme periode, der typisk er 34mm. Ud over dette har lige netop dette ur den smukkeste såkaldte tapestry dial med brede vertikale linjer, som giver den helt rette vintage charme. Alt i alt er dette altså et ur, du ikke kommer til at se på din nabos håndled.
I 60'erne var Constellation-serien Omegas absolutte topserie og dette ur er certificeret af det schweiziske kronometer-institut. Kun de bedste og mest præcise ure opnåede denne certificering. Denne model er en af de tidligere Constellation-modeller, som bærer teksten "Chronometer" på urskiven. Denne tekst blev i begyndelsen af tresserne på de fleste modeller udskiftet med "Officially certified".
Uret er nyserviceret. Det kan også leveres med en sort rem, skriv blot en mail hvis dette ønskes.
Mærke: Omega
Model: Constellation Jumbo Tapestry Dial
Årgang: 1958
Materiale: Guldkappe
Værk: Mekanisk m. automatisk optræk
top of page
Varenr.: 26343
28.995,00 kr.Pris
Har du spørgsmål til dette ur?
Se flere ure
bottom of page


































